Bruger du kunstig intelligens til at skrive tekster, lave billeder eller klippe videoer til din virksomhed eller forening? Så er der kommet nye spilleregler fra EU, du skal kende.
Den 2. august 2026 træder næste bølge af EU’s AI-forordning i kraft. Det lyder måske som tør jura, der kun rammer tech-giganterne, men det har direkte betydning for din virksomhed eller forening.
Kunstig intelligens (AI) er en fantastisk gave til os, der arbejder med stramme budgetter og færre ressourcer. Det gør det muligt for den lokale håndværker, idrætsforeningen og den lille webshop at skabe professionelt indhold på rekordtid.
Men i takt med at AI-indhold bliver sværere at skelne fra virkeligheden, har EU indført nye retningslinjer i deres store “AI Act”. Formålet er at beskytte tilliden til det, vi læser og ser på nettet.
Som afsender af markedsføring er det nu dit ansvar at fortælle dine modtagere, hvis dit indhold er skabt eller manipuleret af en maskine. Du skal med andre ord styrke gennemsigtighed i en tid, hvor man ikke kan stole på ægtheden af digitalt indhold.
Her SKAL du fortælle, at du bruger kunstig intelligens
Du skal ikke plastre et AI-mærkat på alt, hvad du rører ved, bare fordi du har brugt AI til f.eks. stavekontrol. Reglerne er specifikt rettet mod to hovedkategorier:
Der er særligt to områder i din daglige markedsføring, hvor du skal være tydelig omkring dit brug af AI.
1. “Deep fakes” (Billeder, video og lyd)
Hvis du bruger AI til at generere eller manipulere billeder, videoer eller lyd, der ligner personer, steder, objekter eller begivenheder, så det fremstår ægte, skal det markeres.
Hvis du beder et AI-program om at skabe et billede eller en video, der ligner virkeligheden til forveksling – for eksempel billeder af “kunder”, der smiler, eller falske situationer fra en butik eller dine produkter – skal det mærkes. Brugere må ikke tro, at et falsk billede er ægte.
2. Offentliggjorte tekster og generel information
EU bruger udtrykket tekster om “emner af offentlig interesse”. Her tænker du måske: “Jamen, jeg skriver jo ikke om storpolitik eller globale kriser. Jeg laver bare Facebook-opslag om håndværkerfradrag, guides til den perfekte græsplæne eller nyheder om byens lokale fodboldhold.”
Men i EU’s øjne kan “offentlig interesse” sagtens dække over de helt almindelige, oplysende tekster, du lægger på din hjemmeside eller dine sociale medier. Det gælder nemlig bredt, når du udgiver information, der er beregnet til at oplyse offentligheden (herunder dine kunder og dit lokalsamfund).
Hvis du beder ChatGPT om at skrive en informativ artikel, en guide eller et fagligt indlæg, og du trykker “Udgiv” uden selv at have læst teksten igennem, rettet til og taget ansvaret for den, så skal teksten mærkes som kunstigt skabt.
Dette gælder også hvis du har en chatbot på din hjemmeside eller sociale medier Mange små virksomheder bruger i dag en automatisk chatbot til at svare på simple kundespørgsmål uden for åbningstid. Det er en super service, men reglerne kræver, at brugeren er fuldt ud klar over, at de taler med en maskine.
Sørg for, at chatbotten altid præsenterer sig selv korrekt. Den første besked kan for eksempel lyde: “Hej! Jeg er din digitale assistent (en AI-robot). Hvordan kan jeg hjælpe dig i dag?”
Hvad slipper du for at mærke?
Reglerne er heldigvis lavet sådan, at du ikke behøver at sætte advarselstrekanter på alt, hvad du laver. Du kan f.eks. helt undgå mærkningskrav til tekstmateriale, hvis du bare bruger din sunde fornuft.
Reglerne siger nemlig, at hvis teksten har gennemgået menneskelig redigering og kontrol, og du tager det redaktionelle ansvar for udgivelsen, så bortfalder kravet. Så brug gerne AI som din personlige tekstforfatter til at få de gode idéer og udkast på bordet – men læs altid teksten igennem, og sæt dit eget, menneskelige fingeraftryk på den, inden du deler den med verden.
Du behøver derfor som udgangspunkt ikke at mærke dit indhold, hvis:
- Du bruger AI til at rette slåfejl eller forbedre sproget i et nyhedsbrev, du selv har skrevet.
- Du bruger AI til at brainstorme idéer til din næste kampagne.
- Du beder AI om at skrive et udkast til et produkt- eller SEO-tekst, som du derefter selv redigerer og udgiver.
Sådan mærker du dit AI-indhold korrekt
Når du skal markere dit indhold, skal det gøres på en måde, der er tydelig og let at skelne for modtageren, allerede første gang de ser det.
EU har udviklet nogle specifikke designkrav, og for at gøre det nemt, har de designet officielle ikoner, du kan bruge.
1. Brug de rigtige ord og ikoner
Det er et krav at din mærkning tydeligt indeholder forkortelsen “AI”. Herudover anbefales det som best practice at kombinere “AI” mere specifikke tekster, da brugertests viser, at det skaber mere klarhed for modtageren.
- Brug “AI GENERERET” til indhold, der er 100 % skabt af kunstig intelligens.
- Brug “AI MODIFICERET” eller “AI BEHANDLET” til indhold, hvor du har brugt AI til at ændre eller manipulere en del af et eksisterende billede eller video. Dette gælder dog kun mindre behandlinger, som f.eks. farvejusteringer mv. Du må ikke tilføje nye elementer til billeder, da det ellers skal markeres for “AI GENERERET”.
2. Placering af AI-mærkningen
- Billeder
Ikonet skal placeres et tydeligt sted, for eksempel i øverste højre hjørne af billedet. Markeringen skal være permanent – og ikke kun vises ved mouseover. Man må ligeledes heller ikke lave det nedtonet også fremhæve det ved mouseover. - Video
I starten at videoen skal der vises at videoen indeholder AI generet eller AI modificeret indhold. Herudover skal det vises flere gange undervejs i videoen – og hvis der er afbrydelser (f.eks. reklamer) skal det vises igen efter hver afbrydelse. Det anbefales dog af EU at vise ikonet under alle segmenter af videoen, hvor der indgår AI genereret eller AI modificeret materiale. - Placering i tekst
Hvis din tekst falder ind under mærkningskravet (altså uden menneskelig redigering), skal du placere ikonet eller mærkatet i toppen af teksten, lige under overskriften eller i starten af artiklen. - Lyd og podcasts
Kan man ikke se et ikon, for eksempel i en podcast, skal du i starten af udsendelsen inkludere en kort og letforståelig indtalt besked, der oplyser, at lyden er AI-genereret eller manipuleret. Er det en lang lydfil, bør du gentage advarslen undervejs.
Download de officielle AI-ikoner
For at gøre det så nemt for dig som overhovedet muligt, har EU-ikoner til dig lige her på siden. De er lige til at downloade og lægge over dine billeder og videoer i dit foretrukne redigeringsprogram (f.eks. Canva).
EU’s design er lavet, så de må bruges af alle, og de findes både med sort, hvid og gennemsigtig baggrund, så du altid kan sikre, at de er tydelige på dit indhold.
👉 HER KAN DU DOWNLOADE AI-IKONERNE
Bemærk, at hvis du bruger ikonet, hvor der kun står “AI”, så skal akkompagneres af et tekstelement, der fortæller om det er genereret eller modificeret af kunstig intelligens.
Pas på fælden med AI-billeder af dine produkter
Lige nu ser jeg en tydelig – og lidt bekymrende – tendens, når jeg scroller gennem mit feed på sociale medier. Flere og flere lokale restauranter, caféer og take-away steder er begyndt at bruge AI til at generere billeder af deres mad. Det resulterer i fuldstændig fejlfrie, overdådige burgere og magiske pizzaer, der enten ligner en million eller plastikmad fra Fisher Price.
Jeg forstår godt, at det er utrolig fristende. Det sparer tid, og det ser fantastisk ud på skærmen. Men det er en farlig vej at gå for din forretning.
Her er hvorfor du skal passe på med at lade AI “lave maden” i din markedsføring – og hvad du bør gøre i stedet for:
- Brudt tillid koster kunder:
Når en gæst besøger din restaurant på baggrund af et hyper-realistisk AI-billede, forventer de at få præcis dét, de så på Facebook, serveret. Hvis virkeligheden på tallerkenen ikke matcher (og det gør den sjældent med AI-mad), skaber du en unødvendig skuffelse. Skuffede kunder kommer ikke igen, og de lægger i værste fald dårlige anmeldelser. - Pas på markedsføringsloven:
Selv hvis du overholder EU’s nye AI-regler og pænt sætter et “AI GENERATED” mærkat på dit billede, bevæger du dig i en farlig gråzone i forhold til markedsføringsloven. Viser du et produkt, der afviger væsentligt fra det faktiske produkt, kunden ender med at købe, kan det betragtes som vildledende markedsføring. - Autenticitet slår perfektion:
Som lille, lokal virksomhed er din største og vigtigste styrke din autenticitet. Kunderne i dit lokalområde vil gerne se din mad, lavet af dine hænder i dit køkken. Et helt almindeligt, ærligt billede af en lækker ret, du netop har anrettet, skaber langt mere troværdighed end et sjælløst og plastik-agtigt AI-billede.
Sådan bruger du AI til dine kreativer
Betyder det så, at du helt skal droppe AI? Slet ikke! Du skal bare bruge det strategisk der, hvor det giver mening og skaber værdi for dig:
- Til oprydning i billeder:
Brug AI-værktøjer på din smartphone (som f.eks. “Magic Eraser” eller Canvas AI-funktioner) til at fjerne en rodet ledning, en beskidt klud eller en skraldespand i baggrunden af dit rigtige madbillede. - Til den fængende tekst:
Skyd et ærligt billede af et produkt med din telefon, og lad ChatGPT hjælpe dig med at skrive en sjov og engagerende tekst til dit opslag, så du ikke selv skal stirre dig blind på et tomt tekstdokument. - Til stemning og grafik:
Brug AI til at skabe flotte rammer, baggrunde eller grafikker til dit menukort eller tilbudsskilte, hvor selve produktet ikke er i fokus, men hvor det bare skal se indbydende ud.
Bevar den sunde fornuft
Det vigtigste, du kan tage med dig fra disse nye regler, er at bygge tillid til dine følgere og kunder. Åbenhed om din brug af AI er ikke en svaghed – det viser, at du er en moderne, ærlig forretning, der følger med tiden. Så længe du har din egen kritiske sans og dit eget menneskelige præg med i processen, er du allerede rigtig godt på vej!
Spørgsmål og svar om AI-regler i markedsføring
Nej, EU’s AI-forordning kræver som udgangspunkt ikke, at du mærker almindelige tekst-opslag, hvis AI’en blot har hjulpet dig med at forfatte dem. Kravet om gennemsigtighed gælder primært interaktive chatbots og fotorealistisk billed/video-materiale. Det er dog altid god praksis at være ærlig om sine arbejdsmetoder.
Manglende overholdelse af gennemsigtighedskravene kan i yderste konsekvens medføre påbud og bøder fra myndighederne. For små virksomheder er den største risiko dog oftest tab af tillid hos kunderne, hvis de opdager, at de er blevet vildledt af falske billeder.
Ja, absolut! Du må gerne bruge AI-værktøjer til at skabe grafik, logoer og billeder til din hjemmeside eller sociale medier. Du skal blot sikre dig, at det tydeligt fremgår af opslaget eller billedet, at det er skabt med kunstig intelligens, hvis billedet ligner et ægte fotografi (såkaldte deepfakes).
Ja, kravene om gennemsigtighed skelner ikke mellem store virksomheder og små idrætsforeninger, så længe AI-værktøjerne bruges til at kommunikere offentligt med medlemmer eller kunder. Heldigvis er mærkningskravene nemme at overholde i praksis.
