Jeg har udviklet en række gratis WordPress plugins, som du frit kan downloade og læse mere om herunder.
Mange af de gængse systemer på markedet – som for eksempel cookie-samtykkeløsninger (CMP) til håndtering af cookies kan koste dyrt i løbende abonnementer. Det giver bare ikke mening for en lille erhvervsdrivende eller en lokal forening med et begrænset besøgstal at betale i dyre domme for at få løst den slags basale funktioner.
Derfor har jeg taget sagen i egen hånd, kodet nogle enkle alternativer og lagt dem frit frem til dig. De løser helt lavpraktiske udfordringer på din hjemmeside, uden at det dræner budgettet eller kræver et stort it-kørekort.
Gå på opdagelse i oversigten herunder, og brug dem, der gør din digitale hverdag lidt nemmere.




