Plugin til WordPress

ZeeMee Flipbooks

Lav dine egne "bladre pdf'er", planlæg udgivelsen og aktiver eksterne systemer med webhooks.

Download v1.1.2 zip, 1 MB · 6 downloads
Version
1.1.2
Opdateret
Licens
GPL-2.0-or-later
Adgang til download
Alle

Om dette plugin

ZeeMee Flipbooks forvandler en PDF til en bladre-pdf direkte på din WordPress-side. Upload filen, markér de områder der skal kunne klikkes på, og indsæt en shortcode. Resten – sidevending, zoom, miniaturer, fuld skærm og mobilvisning – klarer pluginet.

Det er bygget til butikker med tilbudsaviser, lokalaviser, magasiner og foreninger med medlemsblade, som vil vise deres tryksag online uden at sende læserne videre til en ekstern tjeneste.

Det kan pluginet

  • Bladre-visning i browseren – to sider på brede skærme, én på mobil. Dobbeltklik for at zoome, træk med musen for at flytte rundt, bladr med piletaster eller swipe.
  • Klikbare områder – gå siderne igennem i editoren, træk en firkant over et tilbud eller en annonce, og giv den et link.
  • Gyldighedsperiode – sæt “gyldig fra/til” på en tilbudsavis. Med en shortcode kan du vise en seneste avis, der gælder i dag – og skifter selv, når den næste træder i kraft.
  • Planlagt udgivelse og afpublicering – udgiv på et bestemt tidspunkt med WordPress’ egen planlægning, og lad pluginet trække dokumentet tilbage igen, når det ikke længere er aktuelt.
  • Bibliotek – En shortvode der viser alle udgivne dokumenter med forsider, kategorifilter og sideinddeling.
  • Kategorier – inddel i fx tilbudsaviser, magasiner og medlemsblade.
  • RSS-feed – /feed/flipbooks/ med PDF’en vedhæftet og gyldighedsdatoer, så andre systemer kan abonnere.
  • Webhook – hver gang et dokument udgives, sendes et fladt JSON-kald med link, tidspunkt, gyldighed og kategorier til en URL du vælger. Egne headers og signering understøttes, så det kan kobles direkte på Zapier, Make, Power Automate eller dit eget system.
  • Forsidebillede med ét klik – side 1 gemmes som udvalgt billede og bruges i bibliotek og feed.

Tilgængelighed og teknik

Fremviseren er bygget efter WCAG 2.1 AA: alle knapper har labels, klikbare områder er rigtige links man kan nå med Tab, sidens tekst udlæses for skærmlæsere, og animationer respekterer “reducér bevægelse”. Dokumenterne får struktureret data (schema.org DigitalDocument), og fremviseren registrerer WebMCP-værktøjer, så AI-agenter kan læse dokumentet.

PDF’en rendres med PDF.js, som følger med pluginet. Der hentes intet fra eksterne servere, og der sættes ingen cookies. Det eneste udgående kald er den webhook, du selv konfigurere.

Sådan installerer du

  1. Download zip-filen ovenfor.
  2. Gå til Plugins > Tilføj nyt > Upload plugin i dit WordPress-kontrolpanel, og vælg zip-filen.
  3. Klik på Installer nu og derefter Aktivér.

← Alle plugins